fredag den 7. september 2012

Ny i offentligtrafikken



Jeg var nede at se på Århus festuge sidste fredag nat......nu den lille dreng alligevel ikke kom hjem.

Det kom der uforudsete ting ud af.

For det første så fik jeg da slukket tørsten noget så gevaldig, at man kunne have skåret mig i små tern og brugt mig som optændings briketter, for med den mængde alkohol, må jeg have været rimelig let antændelig.

Da jeg skulle hjem var jeg ikke den eneste der havde fået den idé at tage en taxa. Derfor gik jeg hele tiden hen til næste lyskryds inden jeg ville vinke efter en. Det endte med jeg fik gået hele vejen hjem. Det er ca. 7 kilometer i lige fortovs linie....min var nok lidt længere.

Næste formiddag vågnede jeg uden hovedpine men med ondt i fødderne....totalt syrrealistisk oplevelse at vågne op, og have ondt i den forkerte ende !

Til festugen mødte jeg en af mine gamle chefer, der muligvis kunne tilbyde mig et bijob....i Ikast. Der var jeg så i onsdags, med offentlig transport, da jeg desværre er kommet af med firmabilen.

Århus - Ikast - Århus med DSB, Arriva og sporvejene er ikke for begyndere. Jeg overvejer kraftigt at få lavet et rygmærke der siger " Ny i offentligtrafikken!" eller skrive til vores undervisnings minister for at få offentlige køreplaner og zone prispolitik på skoleskemaerne.
Det er jo mere forvirrende og uforståeligt end min søsters strikkeopskrifter, mere uoverskueligt og kedeligt end  at samle et puslespil, der forestiller en hvid væg. samt kræve samme form koncentration, som ved et spil mikado af 20 poser spagetti !

Men nåå, jeg tog udfordringen op (  jeg gik Ikast med projektet ) og efter 3 timer, et par busser, et tog og 3,5 kilometers gåtur nåede jeg frem. Jeg tog bybussen fra Viby J ( hvor jeg bor ) til Århus bangård og hoppede i toget. Det første stoppested mod Ikast var i Viby J. For fanden da jeg følte mig dum, da jeg kunne vinke hjem til mig selv. Da kunne jeg jo have sparet mig turen ind til Århus H.

 ....3 timer for at komme 75 kilometer ind midt i landet, hvor små børn og ældre mennesker aldrig har set havet. Dræbende kedeligt, bortset fra at jeg på en mark, lidt efter Viborg, så en hest der væltede.
Det havde squ jeg aldrig set før !

Men jeg kom frem til tiden og jeg er også kommet hjem igen. Og heldigvis skal jeg til Ikast igen !

Billige barberblade fra Gillette og Wilkinson samt mærkevare parfume til mænd og parfume til kvinder



4 kommentarer:

  1. Arj men hvordan i alverden kan du komme omkring Viborg på vejen fra Viby til Ikast?!? Tror bestemt du har rodet nogle borg-byer sammen eller fortsat slingrede pga. briket-effekten! Hahahaha... fik du jobbet?

    SvarSlet
  2. Og tillykke Liv !!! Du har bestået dagens IQ test - som den eneste vågne læser. Nej det er selvfølgelig Nyborg.....eller Silkeborg.

    SvarSlet
  3. Tjah - nøjagtig det samme undrede også mig. Nu har jeg rejst vejen Herning-Århus tur/retur i 3½ år og kan næsten turen i søvne.

    Første rynkede jeg panden og studsede jeg over, at en intelligent mand der bor i en jernbaneby, ikke kender sin station og hvor sporene fører hen!!! Og - da Viborg kom i spil tænkte jeg: "...my God, han bør virkelig rejse med et skilt om halsen og en voksen ved hånden...".

    Heldigvis (smiler) for dig, skal du åbenbart ikke finde vej i bil. Så gad jeg nok se, hvor din stedsans førte dig hen. Stakkels dig.....;)

    SvarSlet

  4. I bilen er der en sød dame der fortæller mig hvor jeg skal køre hen. Overvejede faktisk at tage hende med i toget, Tænkte man kunne få lidt rabat på billetten hvis man selv kendte vejen, men nej.

    SvarSlet